Mozart: Menuet fra Strygekvartet i A-dur, K 464

Menuet

Mozarts Strygekvartet i A-dur (Köchelnummer 464) er skrevet i 1784-5. Anden sats er en Menuet-Trio-sats. Menuet er en dans i 3/4, bestående af to dele, der hver gentages. Som regel sætter man to menuetter sammen, og da den anden menuet oprindeligt blev spillet af kun tre instrumenter i stedet for hele orkesteret, kaldes den trio.

Menuet fra Strygekvartet i A-dur, K 464

Besætningen i en strygekvartet er to violiner, en bratsch (også kaldet viola, en lidt større violin) og cello. Her er hele menuetten:

I denne menuet er der to temaer. Det første tema, A, indleder satsen:

Temaet består af en treklangsbrydning (A-dur-akkord) med et sekundfald til sidst, og det spilles unisont af alle strygere i de to første takter. I de to næste spilles temaet sekvenseret en tone op, en H-mol-treklangsbrydning.

Tema B består også af en totakters figur:

Temaet spilles af førsteviolinen, mens de andre strygere lægger et akkordgrundlag med lange toner, altså en homofon satsopbygnin. Temaet er to takter langt, og det sekvenseres en tone ned i takt 7-8.

Efter dette begynder Mozart at kombinere og variere temaerne på forskellig vis i en mere polyfon satsopbygning. Tema A er nu ændret, så der er et kvartspring i stedet for terts mellem anden og tredie tone, og temaet er derfor på sin vis er blevet »strukket« lidt. Dette tema spilles i takt 9 samtidig med tema B af henholdsvis 1. og 2. violin; dette gentages derefter med tema A i violinerne og B i bratsch/cello (rykket til E-mol):

Derefter startes en lille fuga, hvor hver stemme efter tur sætter ind med tema A i skiftevis E-dur og H-dur, efter det velkendte dux og comes-princip:

Det er derefter B-temaets tur til en lille imitation; temaet starter i violinerne, mens bratsch/cello kommer ind en takt senere som et slags ekko. Herefter er førsteviolinen i forgrunden, mens de andre stemmer er i baggrunden, altså en tilbagevenden til en mere hvilende homofon sats efter den polyfone tumult. Afsnittet slutter med tema B:

Her er hele første halvdel samlet:

I anden del af menuetten bliver de to temaer yderligere varieret: forskellige instrumenter skiftes til at have temaerne og de kommer i forskellige tonearter. I takt 57 er der for alvor gang i løjerne: førsteviolinen spiller A-temaet, celloen spiller A-temaet omvendt, mens andenviolinen har B-temaet:

---

Noder

Andre eksempler på menuetter:

• Joseph Haydn: Menuet og Trio fra Strygekvartet D-mol, Opus 76 nr. 2, »Kvinter«
• Joseph Haydn: Menuet fra Kejserkvintetten, G-dur, Opus 76, No. 3:
• W. A. Mozart: Menuet fra Symfoni nr. 25 i G-mol (1773) (komponistens alder: 17år).